Metode

I denne artikel har vi kort beskrevet datakilderne der er brugt i beregningsværktøjet. En mere detaljeret udgave af metoden kan downloades ved at klikke her

Introduktion

Maturix CO2 beregneren er designet i forbindelse med ConSave projektet. Beregnerens formål er at hjælpe de forskellige aktører med at få indsigt i hvordan deres beslutninger påvirker deres CO2 udledning. I den forbindelse udregner og illustrer beregneren forholdet mellem betonklassen, tidlig styrke valg og CO2 udledninger.

Beregneren er designet til at blive brugt af hovedentreprenører, ready mixere, bæredygtighedskonsulenter eller personer der er interesseret i at træffe beslutninger vedrørende deres beton og CO2 udledninger på et underbygget beslutningsgrundlag.

Datakilder

Til beregningerne bruges CO2 data samt data på den tidlige styrke af betonen

CO2 Data

CO2 dataen indhentes fra Environmental Product Declarations (EPD), på dansk; miljøvaredeklarationer. EPD’er er uafhængigt verificerede dokumenter der analyserer miljøpåvirkningen af produkter igennem hele eller dele af dets livscyklus. Klik her for mere information om dette For danske betonblandinger deles EPD livscyklusen ind i følgende faser:

EPD’er rapporter efter krav på en lang række miljøpåvirkningskategorier såsom forsuring af jord og vandkilder, eutrofiering og global opvarmning (CO2-ækvivalenter). Til denne beregner har vi besluttet kun at inkludere CO2-ækv. da det er det mest brugte parameter indenfor byggeindustrien. Beregneneren bruger og illustrerer desuden kun CO2-ækv. udledninger fra A1-A3 faserne under produktion af betonen.

Den beslutning blev taget på baggrund af en stor variabilitet I CO2-ækv. resultaterne i det senere faser. Mere specifikt tages CO2-ækv. dataen fra Dansk Beton branche EPD’er udarbejdet af Dansk Beton Fabriksbetonforeningen. Disse inkluderer følgende:

I en række af EPD’erne var der inkluderet forskellige type af betonblandinger for den samme styrkeklasse. I det tilfælde bruges CEM I værdier. Alle de nævnte EPD’er kan findes på EPD Danmarks hjemmeside.

Da EPD’er ofte er dyre og tidskrævende at få lavet vil der for en del af industriens betoner ikke være nogen EPD’er at basere beregningerne på. I de tilfælde estimerer vi aftrykket baseret på cement og flyveaskeindholdet for den individuelle beton samt nogle gennemsnitlige CO2 værdier for cement og flyveaske i kombination med nogen CO2 gennemsnitsværdier for transport, produktion og supplerende materialer. Denne fremgangsmåde er udviklet af Teknologisk Institut specifikt for denne beregner. Den kommer dog med sine iboende usikkerheder, som skal overvejes når beregneren bruges. Men da ca. 90% af betonens samlede CO2 aftryk kommer fra cementen ses denne metode som et validt estimat af CO2 aftrykket i det tilfælde hvor EPD’er ikke er tilgængelige. Når vi ydermere sammenligner resultatet fra beregningsmetoden med EPD-resultaterne ses også kun en procentvis afvigelse på 3-6%. Se nedenstående graf.

Tidlig styrke Data

For den tidlige styrke data bruges Maturity Curves* (Modenhedskurver), da Maturix er specialiserede indenfor disse. Hver betonblanding har en specifik styrkeudvikling så deres modenhedskurver vil derfor være forskellige fra hinanden.

Hvis du ikke er bekendt med Maturity Method (Modenhedsmetoden) så kan du læse mere omkring det via følgende links:

I Maturix In-situ softwaren er der et beton-bibliotek med mere end 1000+ betonblandinger kategoriserede på baggrund af styrkeklasse. Hver beton-klasse gruppering er bygget op af forskellige blandinger der har forskellige styrkeudviklingsprofiler, fra hurtigst til langsomst. Modenhedskurven brugt til modenhedsudregningerne blev fundet ved at vælge den gennemsnitlige udviklingsprofil fra hver af styrkeklasse grupperne. Et eksempel på dette kan ses på følgende figur:

Modenhedskurve hentet fra Maturix In-Situ.

Et andet parameter der er inkluderet i udregningerne er omgivelsestemperaturen. Temperatur har indflydelse på hvor hurtigt beton opnår dets styrke. I ASTM1074, bruges 20°C (23°C i USA) som referencetemperatur. Hvis du har et projekt hvor omgivelsestemperaturen er over eller under dette vil hastigheden af styrkeudviklingen accelerere eller decelerere respektivt